Hop til hovedindholdet

Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere logo

Årets Inspirationsprisfest 2023 hos KV


Dato og tid

Fredag d. 15. september 2023 kl. 18:00 til 23:55

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 15. september 2023 kl. 15:45

Sted

Skodsborg Kurhotel, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg Skodsborg Kurhotel
Skodsborg Strandvej 139
2942 Skodsborg

Årets Inspirationsprisfest 2023 hos KV


Arrangementsbeskrivelse

Du inviteres til inspirationsprisfesten for 25. gang!
Aftenen, hvor vi hylder kvinder vi beundrer og er inspireret af


Kære kvindelige virksomhedsejer!
For 25. år i træk kårer KV 
ÅRETS MEST INSPIRERENDE KVINDE
Vi har fornøjelsen af at invitere dig til årets inspirationsprisfest,
hvor DU kan være med til at kåre vinderen af inspirationsprisen 2023.

De nominerede er alle seje kvinder, der på hver deres måde er til inspiration for andre virksomhedsejere og iværksættere.
Se præsentation af de nominerede nederst

Afstemningen finder sted på selve aftenen og bliver faciliteret af vores egen Tine Cederstrand Møller, der vil interviewe de nominerede under middagen. 

Vi glæder os til at se jer til en festlig og inspirerende aften! 
Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at købe billet! 


cc0fbeea-eb5a-4a0b-a031-965a7f41876c.jpgHUSK
Ta’ flere med - inviter gerne andre kvindelige
virksomhedsejere med udover dig selv.


TID & STED
Tid: Fredag den 15. september 2023 kl. 18.00 - 24.00
Sted:
Kurhotel Skodsborg, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg
Parkering: Der er 200 gratis parkeringspladser i gadeplan. Parkering skal registreres i receptionen. 

PROGRAM

  • Kl. 18.00 - Velkomstdrink 
  • Kl. 19.00 - 3 retters festmenu, løbende præsentation af de nominerede
  • Kl. 22.00 - Afstemning og kåring af årets inspirationsprisvinder 2023
  • Kl. 22.30 - Kaffe med sødt
  • Kl. 24.00 - Kom godt hjem - husk din Goodiebag

TILMELDINGSFRIST
Frist: Tilmelding senest d. 7. september kl. 23.00. Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig efter tilmeldingsfristen.
Afbud: Ønsker du at melde afbud, bedes du sende en mail til sekretariat@kv.dk

PRIS & OVERNATNING
Gæster: kr. 650,-  
Medlemmer: kr. 475,-
Beløbet refunderes ikke ved framelding efter tilmeldingfristens udløb eller udeblivelse
Værdi: kr. 2.450,- inkl goodie bag der har en værdi af mere end 1.250 kr
OvernatningØnsker du at overnatte på hotellet efter festen, koster et single værelse kr. 1.400,- pr. person og et dobbeltværelse 1.700,- for to personer. Du kan booke et værelse ved at skrive til Andreas Holmelund (aho@skodsborg.dk). Husk at skrive at det er i forbindelse med KV arrangementet. Der er andre, der allerede har booket værelse.

Og de nominerede er ...




Grundlægger af stor international casting-platform


Maria Christina Jarltoft er nomineret for at skabe virksomheden Selfcast, som er en innovativ casting-platform, der forbinder talentfulde mennesker med producenter og casting directors inden for film, TV og reklamer på globalt plan. Selfcast er grundlagt sammen med Peter Grønbæk, og er en international virksomhed, som er til stede i 11 lande.

At turde tænke og drømme stort skrammer ikke Maria Christina, der også gerne vil inspirere andre kvinder til at følge deres iværksætterdrømme og bryde glasloftet. Hendes personlige rejse og succes er et levende bevis på, at dedikation og mod giver resultater. De 11 lande, som Selfcast er repræsenteret i, er kun begyndelsen.

"Jeg brænder for at gøre en forskel og skabe et mere inkluderende og mangfoldigt miljø i underholdningsindustrien," udtaler Maria Christina. "Med Selfcast ønsker jeg at give talentfulde mennesker verden over muligheden for at skinne og opnå deres drømme."

Maria Christina er en erfaren erhvervskvinde, der de seneste 20 år har dedikeret sit liv til at forbinde talentfulde mennesker med producenter og casting directors inden for film, TV og reklamer på globalt plan.




En bestyrelsesaktivist på en mission


Laura Vilsbæk er nomineret for sit arbejde som bestyrelsesaktivist. Hun er på en mission om at ændre sammensætningen af de danske bestyrelser. Der er brug for flere kvinder, der er brug for flere unge, og der er brug for mange flere forskellige kompetencer og mange flere former for erfaring, hvis bestyrelsen fortsat skal tages alvorligt og leve op til ansvaret som øverste, strategiske ledelse for vores virksomheder.

Laura sidder selv i 8 bestyrelser, og hun fik sin første bestyrelsespost, fordi den administrerende direktør havde indset, at de allerede havde rigeligt med bestyrelseserfaring i bestyrelsen. Det var noget andet, de manglede. Og det andet havde Laura.

Bogen “Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt” har Laura skrevet som er en trin-for-trin guide til at lande den første bestyrelsespost og en hjælp til at finde vej i det danske bestyrelseslandskab. Laura kommunikerer aktivt om det værdiskabende bestyrelsesarbejde og vejen til den første bestyrelsespost på http://Nyibestyrelsen.dk , på sociale medier, i klummer og debatindlæg, i foredrag, på kurser og workshops og senest også i podcasten “Ny i bestyrelsen”.




At få flere kvinder til at stå stærkt og tage deres plads i verden


Frederikke Antonie Schmidt er nomineret for at have stiftet virksomheden roccamore med en mission om at få flere kvinder til at stå stærkt og tage deres plads i verdenen. Hun er ikke bange for at bryde glasloftet og tale åbent om både succes og frygten for at fejle.

”Vi fejrer rebellerne og opkalder vores sko efter de kvinder, vi selv bliver inspireret af. Faktisk var der blandt de allerførste 5 modeller nogensinde designet, et par fine blå støvler opkaldt efter Dronning Margrethe.” fortæller Frederikke.

Roccamore er foundet i 2014, og i starten var der masser af meninger om at det ikke kunne lade sig gøre, at sko kun handlede om pris og ikke om komfort og bæredygtighed. Frederikke har bevist, at de tog fejl. Hun igangsatte i december 2014 en online Crowdfunding kampagne på platformen Kickstarter og solgte 306 par sko. I 2021 solgte de 100 gange så meget.

Virksomheden er et opgør med modeindustrien, og er baseret på transparens og respekt, og uden at det hele handler om udsalg og rabatter. Frederikke sidder desuden i ByFounders Collective, Repræsentantskabet for Kolding Designskole og var i 2021 Formand for regeringens Genstartsteam for Mode og Tekstil.




Aftenens konferencier er Tine Cederstrand Møller

Tine Cederstrand Møller havde sit første møde med Inspirationsprisfesten og Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere for præcis to år siden. Dengang deltog hun som journalist. Denne gang indtager hun for anden gang rollen som konferencier. Hun vil med skarp, kærlig og nærværende humor interviewe de tre nominerede, så vi alle kan læne os tilbage og lade os inspirere.  
Tine brænder for at præsentere flere kvindelige rollemodeller. Fordi det er med til at inspirere os alle, og fordi alt for få kvindelige rollemodeller får det spotlight, de fortjener.
Tine er 49 år, mor til tre, gift med Kenneth og selvstændig på 8. år. Tine er ydermere formand for Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere.
 
 
Vi filmer ...
I KV vil vi gerne fortælle vidt og bredt om vores forening, der er fuld af hjertevarme og seje kvindelige virksomhedsejere, som alle er forbilleder. Vi kan rumme mange flere medlemmer.

Derfor har vi brug for markedsføringsmateriale til de sociale medier og vores hjemmeside. Til dette arrangement har vi allieret os med en fotograf, og der vil blive filmet, taget fotos og lavet interviews med dem der ønsker at deltage. 

Vi indsamler underskrifter til GDPR. Ønsker du ikke at være med, er det selvfølgelig helt okay.
 
                    

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere
Tlf: +45 28181565
kv@kv.dk

Kontaktinformation til arrangør

Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere
Tlf: +45 28181565
kv@kv.dk